Polonia i København

Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn
Rapport af Jens Arnholtz Hansen og Nana Wesley Hansen (2009)

I FAOS' interviewundersøgelse, der er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og LO, er 500 polakker i Storkøbenhavn blevet spurgt om deres løn-, arbejds- og levevilkår. Det er den første større systematiske undersøgelse, hvor polakker er blevet spurgt om deres vilkår på det danske arbejdsmarked.

Rapporten viser – i lighed med migrantundersøgelsen fx Det Europæiske arbejdsmiljø, at der er en ophobning af arbejdsmiljøproblemer i gruppen af polske indvandrere:

• Skæve arbejdstider – hyppigt overarbejde/arbejde på ubekvemme tider
• Fysisk krævende arbejde
  Ringe udviklingsmuligheder i jobbet
• Lav indflydelse

Skæve arbejdstider – hyppigt overarbejde
En meget stor del af polakkerne arbejder om lørdagen (64%) og/eller søndagen (36%.), ligesom der er en stor andel på 66 pct. der har aften-eller natarbejde.

Fysisk krævende arbejde
I tillæg til de skæve arbejdstider har mange af de polske arbejdere også fysisk krævende arbejde Hele 60 % rapporterer, at de har stående arbejde med 'nogle løft', mens yderligere 24 % rapporterer, at de har 'hårdt fysisk arbejde med højt arbejdstempo'.

Sidstnævnte gruppe dækker både rengøringsarbejde, bygge- og anlægsarbejde, avisbude og fabriks- og lagerarbejde. Det er både de polske mænd og kvinder, som oplever, at der stilles store krav til deres fysik og hurtighed i arbejdet.

Ringe udviklingsmuligheder
37 % af polakkerne kun 'i ringe grad' at skulle tage initiativ på jobbet, mens det samme kun gør sig gældende for 9 % af danskerne. Ligeledes oplever 48 % af polakker 'sjældent' eller 'næsten aldrig' at have indflydelse på deres job, mens dette kun gør sig gældende for 22 % af de beskæftigede danskere. Polakkerne har altså også en mindre grad af "trivsel" i deres arbejde, når det kommer til udviklingsmuligheder på arbejdet og brug af egne kvalifikationer, end danskerne generelt set har. Det gælder også den lille gruppe af polakker, som har andet arbejde, der kræver specialviden og tekniske kompetencer.

Højt antal arbejdsskader
I undersøgelsen er polakkerne blevet spurgt, om de har oplevet arbejdsskader inden for de seneste 12 måneder. Knap 9 % har oplevet at få en arbejdsskade, der har resulteret i minimum én fraværsdag fra arbejdet. Til sammenligning kan nævnes, at der i alt i 2007 blev anmeldt 39.949 arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen i Danmark. Det svarer til, at mindre end 1,5 % af alle beskæftigede i Danmark har anmeldt en arbejdsskade.

Byggeriet er en af de brancher, som har flest ulykker på arbejdspladsen per ansatte, men overrepræsentationen af polakker i denne branche, kan ikke alene forklare det høje arbejdsskadetal blandt polakkerne.

Polakkernes jobs: især ufaglært arbejde
De polske arbejdstagere i Storkøbenhavn er en sammensat gruppe, viser en interviewundersøgelse gennemført af FAOS. 45 % af polakkerne i Storkøbenhavn var kvinder på undersøgelsestidspunktet.

Polakkerne arbejder i ufaglærte jobs i fx bygge- og anlægsbranchen, som rengøringshjælp, køkkenhjælp, avisbud, vaskerimedarbejder samt fabriks- og lagermedarbejder.

Man kan opdele polakkerne på tre kategorier af job: 1) Den største gruppe befinder sig i job, der også for de danske medarbejderes vedkommende er præget af lav løn, krav om arbejdstidsfleksibilitet og manglende udvikling og brug af kvalifikationer. 14 % af polakkerne arbejder således som avisbude, 30 % arbejder inden for rengøring og 14 % har manuelt lager- og fabriksarbejde. 2) En mindre gruppe af polakker (15 %) befinder sig i en meget bred kategori af 'bedre' job, som har det til fælles, at de kræver et vist uddannelsesniveau. Det kan være alt fra receptionister over sygeplejersker til ingeniører. I disse job har polakkerne generelt dårligere lønninger og vilkår end deres danske kollegaer. 3) En gruppe af polakker (27 %) arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen. Her får polakkerne en markant lavere løn, end deres danske kollegaer, idet deres løn i gennemsnit ligger godt 30 % under danske bygningsarbejderes løn.

Blandt de polske arbejdstagere i Storkøbenhavn fortæller 44 %, at de bor sammen med deres partner i Danmark. Dertil kommer, at 15 % har taget deres børn med, mens yderligere 10 % regner med at få deres børn til Danmark i den nærmeste fremtid.

Det er et klart mindretal af polakkerne i Storkøbenhavn, der hyppigt pendler frem og tilbage mellem Danmark og Polen. Hele 72 % giver udtryk for de bor i Danmark og maksimalt tager til Polen 3-5 gange i løbet af året. Dertil kommer, at en fjerdedel af polakkerne angiver, at de planlægger at blive i Danmark permanent.

Sammenligner man polakkernes løn og arbejdsvilkår med danskernes har polakkerne generelt dårligere vilkår, end den gennemsnitlige dansker. Dette kan ikke forklares med forskelle i uddannelsesniveau. Det kan til dels forklares med de typer af job, polakkerne har. Alligevel er der forskel på den løn polakker og danskere får i samme type job.

OHS of migrant workers in Denmark
BAT-kartellets undersøgelse af bygningsarbejdernes vilkår underbygger tesen om, at der sker flere ulykker med udenlandske bygningsarbejdere end med danske. Den viser også, at risikoen for at pådrage sig en alvorlig ulykke er klart højere hos vandrende arbejdstagere. Samtidig viser Arbejdstilsynets erfaringer fra bl.a. særlige aktioner, at bygningsarbejdere fra de nye EU-lande (især Polen, Liethauen, men også Tyskland) er udsat for mere risikable arbejdsforhold end danske bygningsarbejdere. Der er også klar evidens for at bygningsarbejderene fra Polen mv. bor under kummerlige forhold. Læs mere i BAT-kartellets rapport her

https://fiu.lo.dk/underviser/Linksamling/Default.aspx?TermID=400403